TEMA: Bitcoins og kryptovaluta

Den primære del af verdens bitcoin-mining kommer fra såkaldte “farms”. Det er tusindvis af computere, der sammen udelukkende miner efter kryptovaluta, ofte eget af et slags selskab. En sådan bitcoin-farm kan være Enigma i Island, hvor firmaet Genesis bruger kulden i landet til køle de mange computere ned.

Kina har i flere omgange strammet reguleringen af kryptovaluta i landet. I 2019 stod Kina for næsten 75 procent af alt bitcoin-mining i verden. I 2021 var det tal 46 procent. I september 2021 kom det frem, at centralbanken i Kina fremover vil forbyde alt køb, salg og investering i kryptovaluta.

Den største hæmsko ved bitcoin-mining er elregningen. Det anslås, at der i 2019 blev brugt mere strøm på bitcoin-mining isoleret, end hele Østrigs samlede elforbrug. Derfor placerer forskellige aktørerer også farms i lande, der har lave elpriser, som f.eks. Kazakhstan.




Prisen på en enkelt bitcoin har udviklet sig meget voldsomt, siden de første spæde skridt blev taget for over ti år siden. Men selvom værdien på en bitcoin er mange tusind gange større med tiden, har kursen ikke kun udviklet sig i en retning. I 2018 faldt kursen meget drastisk, og flere spekulerede i, om det var slut med bitcoins, som dog gjorde et stærkt comeback.

Den meget ustabile kurs er et af de kritikpunkter, som eksperter har fremført mod kryptovalutaen i sammenligning med almindelige bankregulerede valutaer.

Bitcoin var den første kryptovaluta i verden, men siden er der kommet mange til. Blandt de mest anerkendte finder man Etherum, Litecoin og den såkaldte dogecoin, som er opkaldt efter en internetjoke baseret på en hund. Alle kan konstruerere en kryptovaluta, hvis man har de tekniske færdigheder til at kode den.

El Salvadors præsident, Nayib Bukele, indførte i september 2021 bitcoins som officiel valuta, ligesom de investerede stort i den digitale valuta. I samme måned forbød centralbanken i Kina al handel, mining og investering i kryptovaluta. Forbuddet begrundes med, at den krypterede møntfod ødelægger den økonomiske orden, ligesom det enorme strømforbrug er dårligt for klimaet. 

Medievisualiseringsopgaver

Langt ord, hva??

Venngage:

Flourish

Datawrapper

Tableau Public

Infogram

Canva

Kommunalvalg kedeligt? Politikere og eksperter håber på bedre valgdeltagelse 

15 ud af 50 borgere kom aldrig hen til stemmeboksen ved forrige kommunalvalg i 2017. En af landets førende forskere i kommunalvalg, Roger Buch, mener, at kommunalpolitik kan få sit store gennembrud.

Du fik ikke lige sat dig ind i, hvem du skulle stemme på. Og pludselig blev det valgdag. Eller kommunalvalgdag, for folketingsvalget havde du haft helt styr på. Men af en eller anden grund fik du ikke stemt denne dag.

Det samme gjaldt lidt under en tredjedel af befolkningen til kommunalvalget i 2017. Valgforsker fra DMJX Roger Buch er ikke overrasket over resultatet:

”Altså vi har jo sjældent en særlig høj valgdeltagelse til kommunalvalg. Det kan være svært lige at udvælge én grund til det, men en del af forklaringen er, at folk simpelthen ikke lægger mærke til, at kommunalpolitik gør en forskel,” siger han.

”Jeg tror dog særligt i år kan blive året hvor det vender. Mange borgere har i højere grad orienteret sig mod deres egen kommune under corona, da vi har kunnet se forskellige håndteringer af pandemien rundt omkring i landet,” siger valgforsker Roger Buch.

Selvom borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, har haft succes med sin politik de sidste 10 år, bakker han alligevel op om at få flere vælgere til stemmeurnerne, selvom de ikke måtte gå til ham selv:

”Det er vigtigt for vores demokrati, at vi får alle dem, der kan, op og sætte kryds til kommunalvalget den 16. november. De behøver ikke at stemme på Socialdemokratiet, men alle folk i kommunen skal gerne være afspejlet i byrådet. Så bliver det sjovest for alle,” siger borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard.

En ny rundspørge fra Epinion viser, at 80 procent af borgerne i Aarhus allerede er klar over, hvordan de vil stemme til kommunalvalget d. 16. november. Det er ca. 10 procent højere end stemmeangivelsen ved sidste valg og hele 32 procent højere end resultatet fra samme rundspørge forud for sidste kommunalvalg.

Socialdemokratiet lover gratis transport på et spinkelt grundlag

På sin Facebook-side lover Anne Hjortshøj (A) gratis transport til de unge i landdistrikterne. Det er der dog ikke officielle beregninger, der understøtter, at hun kan.
Uddrag af interview med Anne Hjortshøj. Video: Thomas Boel & Simone Nielsen

Af Thomas Boel

Det var på et meget spinkelt grundlag, at Anne Hjortshøj (A) d. 26. oktober lovede gratis transport til alle unge i landdistrikterne. Det skete i en video på hendes officielle Facebook-side.

Udtalelsen kom på baggrund af, at Randers Byråd i den seneste budgetaftale afsatte 800.000 kr. over to år til forbedring af transporten til og fra landsbyerne med særligt fokus på unge.

I et interview uddyber Anne Hjortshøj (A), at Randers Kommune kommer til at tilbyde gratis Flextaxa til alle 15-25-årige, der bor uden for Randers by. Tilbuddet gælder i tidsrummet mellem kl. 15:00 og 24:00.

Forvaltningen er kun lige gået i gang

Man kan dog ikke sige noget sikkert om, hvordan projektet udfolder sig endnu, siger leder for Veje og Trafik, Grethe Helledie.

”Vi ved ikke, om gratis trafik bliver en del af løsningen. Jeg vil ikke udelukke det, og jeg vil heller ikke love noget. Vi forholder os kun til budgetaftalen.” Siger hun.

Nana Andersen, der er teknisk assistent i afdelingen fortæller, hvor langt de er i processen.

”Vi er i gang med at kortlægge mulighederne. Det sker, ved at vi laver et katalog med forskellige løsninger, som vi så giver til byrådet.”

Veje og Trafik regner med at have et færdigt idékatalog i foråret 2021.

Spinkelt løfte, men et klart symbol

Det var Anne Hjortshøj (A), der satte transporten på dagsordenen. 

”Det handler om, at vi vil ligestille de unge mennesker, der er i landdistrikterne med de unge, der er i Randers by.” Siger hun.

Det er dog endnu usikkert, hvor meget initiativet reelt kommer til at ligestille de unge fra landsbyerne med byboerne.

Anne Hjortshøj erkender, at pengene ikke vil række særlig langt, hvis alle unge uden for Randers by begynder at benytte tilbuddet.

Eftersom hverken Midttrafik eller forvaltningen har udregnet løsninger endnu, er det svært at spå om, hvad en eventuel aftale vil ende ud i.

Adspurgt, hvad hun ville sige, hvis der var nogle, der beskyldte forslaget for at være symbolpolitik, udtaler Anne Hjortshøj:

“Jeg synes ikke, der er noget galt med symbolpolitik. Det handler om, at vi symboliserer, at unge mennesker, der bor i landdistrikterne, har det samme udgangspunkt som de unge, der bor inde i Randers by. Det symbol synes jeg faktisk ikke, der er noget galt med.”

Fyret efter sygdomsforløb: Hvem snyder hvem?

Kvinde anklager efter et langt sygedomsforløb sin tidligere arbejdsplads for uretmæssigt at fyre hende og for manglende betaling i opsigelsesperioden. Kollegaerne mistænker, at hele sagen har været planlagt fra start.

Liste over symptomer lavet af kvinde med fibromyalgi. (Tegning: livetmedfibromyalgi.dk)

Af Thomas Boel

“Du er helt smadret, når du kommer hjem fra arbejde, og går bare direkte i seng. Ingen aftensmad. Næste morgen vågner du kl 6, og så bruger du de næste tre timer på at samle dig til at tage på arbejde igen.”

Sådan beskriver A sit liv med sygdommen fibromyalgi. Der er nu pause i Horsens Byret. A har været inde og vidne mod sin tidligere arbejdsplads – vikarbureauet, der fyrede hende i efteråret 2018. Hun sagsøger virksomheden for manglende udbetaling af løn i opsigelsesperioden.

Gigtforeningen anslår, at ca. 100.000 mennesker i Danmark lider af fibromyalgi.

A fik konstateret fibromyalgi tilbage i 2016. Det er en sygdom, der bl.a giver muskelsmerter, træthed og dårlig hukommelse.

I starten af 2018 begyndte sygedagene at rulle ind. A havde dengang morgenvagter, hvor hun både kaldte vikarer ind og tog imod bestillinger, men de hyppige sygemeldinger belastede hele kontoret og gjorde, at virksomheden ikke nåede alle opgaverne.

A foreslog selv at søge sygedagpengelovens §56, som kan give arbejdsgiveren kompensation for sygedage relateret til en kronisk sygdom. Og det fik hun.

Men med tiden blev sygdommen værre, og arbejdsbyrden for kollegaerne større. Efter flere sygemeldinger og forsøgte løsninger foreslog lederen en sidste mulighed: A kunne tage arbejde på et satellitkontor 15 km derfra. Ellers kunne han ikke gøre mere for hende. Da A både nægtede at flytte og at fortsætte den gamle rutine, der havde smadret hende, blev hun fyret. Med en kortere opsigelsesperiode.

Det er en grå dag i Horsens. De tomme blikke og den manglende lidenskab i retsalen afslører, at folk egentlig hellere vil være andre steder. Ingen af parterne arbejder længere i vikarbureauet, og forløbet har været hårdt for alle.

Nu er det blevet tid til dagens sidste vidne. Det er den kollega, som blev hårdest belastet af A’s sygemeldinger. Hun siger, hun har hørt A sige:

“Enten får jeg min vilje, eller også må de fyre mig”.

Alle føler sig uretfærdigt behandlet. Det er de også blevet – på en eller anden måde.

Tidslinje:

  • 2009: A ansættes ved vikarbureauet.
  • 2016: A diagnosticeres med fibromyalgi.
  • 15. marts 2018: Sygesamtale. A foreslår selv at søge en §56
  • 31. marts 2018: §56-bevillingen godkendes.
  • 1. april 2018: Arbejdstiden nedsættes fra 37 til 32 timer.
  • 1. maj 2018: Samtale. A’s samlede antal sygedage får bureauet til at finde en anden til morgenvagterne. A arbejder nu 09-16.
  • 22. maj 2018: Sygdommen tiltager. A anmoder om at blive fritaget for weekendvagter. Det kan hun sammen, så de overvejer i stedet en delvis sygemelding.
  • 5. juni 2018: Samtale. Arbejdstiden sænkes nu til 25 timer/ugen. Arbejdstid fra 11-16.
  • 7. juni 2018: Fuld sygemelding. Grunden: Stress forbundet med at arbejde eftermiddag.
  • 29. juni 2018: Lægeerklæring: Fuldtidssygemelding. Varig funktionsnedsættelse. Foreslår flexjob.
  • 8. august 2018: Jobcenter-samtale: Virksomheden foreslår, at A tager arbejde på et af de tre satellitkontorer. Hun opfordres samtidigt til at sige op. Det vil hun ikke.
  • 7. september 2018: A opsiges pga. sygdom, og fordi hun nægter at arbejde på virksomhedens satellitkontorer.
  • 31. oktober 2018: Opsigelsen træder i kraft. Opsigelsesperiode fra 31.10.18 – 31.03.19.

Ung til jeg er 90: Biohackere vil snyde biologien

Biohacking er en voksende sundhedstrend i Danmark – særligt efter dokumentarserien “Min sindssygt sunde familie” har kørt på TV 2. Mød biohackerne Frederik og June, og få et indblik i deres oprør mod aldring.

Kom med på rundvisning i June og Frederiks hverdage som biohackere (Foto: Thomas Boel)

Af Thomas Boel

 “Selvfølgelig vil jeg gerne leve til 100, for jeg har stor appetit på livet”. Sådan lød responsen i Politikken fra den danske biohacker Rasmus Just, der har medvirket “Min sindssygt sunde familie” på TV 2. Artiklen var et svar på Svend Brinkmanns klumme i samme avis, hvor Brinkmann både kritiserede biohackerne for at gøre livet til en livslang optimeringskamp og for at stille de forkerte spørgsmål: 

“Vi spørger, hvordan vi kan nå op på 10.000 daglige skridt, frem for hvor det er værd at gå hen.”

De sidste fire torsdage har vi kunnet følge biohackerfamilien fra Østerbro i TV 2’s miniserie “Min sindssygt sunde familie.” Og ligesom Brinkmann har jeg selv været både provokeret, skeptisk og nysgerrig på, hvad det er for en ny sundhedstrend, der er på vej frem. Det her er historien om mit møde med de danske biohackere.

Mit møde med biohacking

Efter at have set de to første afsnit af TV 2-serien “Min sindsygt sunde familie” klapper jeg computeren sammen. Mine tanker buldrer. Kan det virkelig passe, at nogle gadgets og en kostændring kan holde os kørende, til vi er over 100? Hvis ja, hvorfor hører vi så først om det nu? Vil jeg gerne fylde 100? Og hvorfor skulle man overhovedet blive over 100 år gammel?

Jeg åbner computeren for at læse mere. Finder vej ind i en Facebook-gruppe for danske biohackere. Det øverste opslag i gruppen starter sådan her:

“Biohackere har en række forskellige baggrunde. Drevet af en banebrydende ånd er vi forbundet af vores åbenhed overfor at krydse disciplinære linjer og af vores tro på evnen til at gøre tingene mulige. Vi ønsker at befri os selv fra begrænsningerne af natur, alder og sygdom.”

Det lyder lidt som en ny Marvel-film, tænker jeg og scroller videre. I gruppen bliver der flittigt delt ud af gode råd om infrarøde lysbehandlinger, fastetips og alverdens supplementer, som florerer udenom den etablerede medicinalindustri. 

Men hvorfor skubbe grænserne for hvad der er fysisk muligt? Hvad skal så begrænse os, hvis ikke det er natur, alder og sygdom? 

Jeg beslutter mig for tage kontakt til en biohacker for at høre, om de virkelig er så ekstreme, som de lyder.

Biohackingens rødder

Biohacking fik sit navn tidligt i 2010’erne. Der er uenighed om, hvem der opfandt begrebet. Nogle kilder peger på den berømte amerikanske biohacker Dave Asprey som ophavsmanden. Andre mener, det blev skabt kollektivt i de første fællesskaber omkring det at udforske og snyde biologien. Fællesskaberne dukkede op rundt omkring i verden, især i USA, og var som regel superviseret af professionelle.

Alt efter hvem du spørger, vil du få forskellige definitioner af biohacking. Nogle i miljøet har en meget teknologibaseret tilgang, mens andre bevæger sig over i en mere holistisk, spirituel tilgang. Ikke at de to nødvendigvis modsætter sig hinanden. Begge har de et ønske om at påvirke kroppen, så den bliver sundere – eller “optimeret”, som en biohacker typisk ville sige. Særligt kendetegnende for biohacking er den databårne og videnskabelige tilgang til sundhed.

Den danske netværksgruppe for biohackere “Danish Biohacker Community” har i skrivende stund over 1300 medlemmer. Gruppen er vokset med over 30 procent, siden TV 2 sendte første afsnit af serien om den danske biohackerfamilie fra Østerbro.

Frederik vil have socialt samvær og oldebørn

Frederik Lundberg er hjemme i sin lejlighed på Nørrebro, da jeg får fat i ham på en online forbindelse. Han siger i en kort bemærkning, at der roder lidt, men sådan ser det ikke ud. 

Det er overskyet den dag, men alligevel falder der et særligt lys på bogreolen bag ham. Et alter af biohacking- og selvhjælpsbøger. På tv-bordet ligger Frederiks biohacker-bibel fremme. Hans ord, ikke mine. Den hedder “Boundless” og kan, hvis jeg skal tro omslaget, både lære mig at opgradere min hjerne, optimere min krop og at trodse aldring.

Jeg spørger ham, om han også gerne vil blive 100 år, og hvorfor det er så vigtigt at leve så længe.

“Det afhænger af livskvalitet. En af grundende til, at jeg gør det her, er, at jeg gerne vil have så høj funktionalitet og livskvalitet så længe som muligt. Jeg tror i hvert fald 100 er realistisk – medmindre der sker et eller andet helt vildt slemt: Krig eller en eller anden katastrofe.”

Og når Frederik siger livskvalitet, så drejer det sig om at bruge tid med dem, man holder af:

“Familie, socialt samvær, men også det der med, at du kan lege med din børnebørn og oldebørn. Løfte dem op og kaste dem lidt rundt – selv når du kommer op i firserne.”

Frederik griner lidt af sig selv, mens han siger det. Han har ikke engang en kæreste, og her sidder han og snakker om oldebørn.

Nogle gange kan det også virke asocialt at leve et sundt liv, tilføjer han. Der bliver ikke drukket ligeså mange øl, som da han var yngre. Og så går han meget op i sin søvn. Han går bl.a altid med en Oura-ring, som tracker hans søvn.

“Jeg var sammen med en ven i går aftes. Vi hyggede og lavede mad sammen. Så sagde min Oura-ring, fordi jeg var lidt træt og ikke havde fået så god søvn natten inden, at jeg helst skulle gå i seng mellem 21:00 og 21:30. Der ramte den det sociale, for så tog jeg hjem fra ham kl 20:15.”

Heldigvis havde hans ven samme dag også købt en Oura-ring, så han syntes ifølge Frederik, bare at det var fedt. Frederik er dog ikke altid lige så kompromisløs. Livet skal jo også leves:

“Normalt arbejder jeg med én syndedag om ugen, hvor jeg spiser lidt sukker om fredagen. Og hvis jeg f.eks. er inviteret til fødselsdag, barnedåb eller bryllup, så tager jeg for mig af retterne.”

På samme måde er Frederik heller ikke bleg for at tage en fodboldkamp, selvom det potentielt kunne give ham langvarige skader. Det giver ham livskvalitet, og man skal jo også bruge sit gode helbred til at noget, man kan lide.

Frederik viser mig ud i køkkenet for at fremvise de piller og tilskud, der sammen med hans andre hacks skal holde ham kørende, til hans alder bliver trecifret. Tilskuddene fylder fire hylder og kommer i mange forskellige former. Pulver. Piller. Væsker. Det ligner et apotek. Og det er det også på en måde. Her er det bare ham selv, der udskriver medicinen og Amazon, der leverer varerne.

Hver dag spiser Frederik omkring 15 supplementer. Han anslår, at ca. halvdelen af dem ikke er testet på mennesker. I hvert fald ikke nok til at leve op til sikkerhedsstandarderne i den etablerede medicinalbranche. Hvorfor vente, når andre biohackere har haft gode oplevelser med det?

Få et indblik i Frederiks dagligdag fra morgen til aften (Illustration: Thomas Boel)

På den ene side virker Frederik ikke så ekstrem, som jeg havde forventet. På den anden side siger han med en selvfølgelighed i stemmen, at han da i hvert fald nok skal blive 100. Er det virkelig så let at snyde biologien? Og hvor mange “syndedage” må man have? 

Jeg beslutter mig for at tage ud og besøge en anden biohacker. Hun hedder June Pedersen. Og lige nu er hun kun en dørklokke og to trapper væk.

Du kan ikke styre alt. Husk det!

Biohackernes data kan give et praj om deres helbred, men der er også ting, data ikke kan hjælpe med. 72-årige Preben Kok har arbejdet som hospitalspræst i over 40 år, og i dag coacher han sygehuspersonale, skriver bøger og holder foredrag.

Han har ikke noget problem med, at folk lever længere og ikke bliver syge, men er bekymret for, om folk bliver modne:

“Det, jeg ser som det problematiske i det, er, at man hele tiden skal videre og derfor i virkeligheden ikke når at tage livet til sig, som det rent faktisk er.”

Med modenhed mener han, at man skal kunne se flere sider af sagen:

“I al udviklingspsykologi siger man, at for det unge voksne menneske er der én sandhed, der er sand, men for det modne voksne menneske er der mindst to sandheder der er sande på samme tid.”

Preben Kok opfordrer til at indse magtesløsheden og til at lægge mærke til, hvor meget man får givet uden selv at gøre noget for det. Det håber han ikke, at biohackerne glemmer i deres jagt på det lange, sunde liv.

Nej til ‘aldring’. Ja til ‘alderdom’

Da June åbner døren, bliver jeg mødt af et varmt smil. Hun har karamelbrune øjne, og de opsatte dreadlocks fremviser en stretch i øret, der matcher øjenfarven. Hendes øjenbryn er optegnede, men alt andet er der ikke ændret på. Hun byder mig indenfor og viser mig rundt i den lille lejlighed i Aarhus C.

“Her er vores stue, som også er vores køkken, som også er vores træningsrum.”

Ved indgangen hænger et kors. I soveværelset hænger en drømmefanger. I stuen hænger der plakater med yogastillinger. Og på gulvet ligger en træningsmåtte og nogle håndvægte. 

Den lyse lejlighed er pyntet med et væld af grønne, velholdte planter, og vi tager plads lige i midten af det hele. Ved det sorte IKEA-bord. Hun byder mig en kop kaffe og drikker selv en kop opløst kollagen-protein med jordbærsmag. Det skulle være godt for knogler og hud.

Jeg spørger hende, hvor gammel hun gerne vil være, når hun stiller træskoene.

Det kommer an på så meget, siger hun:

“Jeg har ikke interesse i at blive 150, hvis jeg de sidste 50 år ikke kan gå, men jeg vil rigtig gerne blive 100, hvis jeg stadig kan dødløfte 60 kg og løbe. Så jeg tænker 120. Det kunne være fedt. Og det, tænker jeg også, er realistisk.”

For mig hænger 120 leveår og realisme ikke sammen. Men måske biohackerne ved noget, jeg ikke gør.

“Jeg vil gerne gøre op med den norm om at, jo ældre du bliver, jo dårlige bliver du. Sådan skal det ikke være. Det handler om, at du spiser noget forkert.”

June har ikke noget imod at blive ældre. Hun synes det er fedt. Hun hviler i, at hun bliver mere og mere vis med alderen. Kroppens aldring skriver hun helt ud af regnestykket. Hun er overbevist om, at hun kan tilføre den forskellige midler, så den kan bevare sin tilstand.

Hun får en ide. Hvad med at jeg overværer hende tage peptider? Peptider er en blanding af nogle udvalgte aminosyrer, der sprøjtes ind i kroppen for at give den ønskede effekt. Dagens peptid skulle være et middel uden bivirkninger, der kan sørge for at holde kroppen ung. Selvfølgelig vil jeg gerne se det.

Hun finder den lille flaske frem. “Not for human consumption” læser hun højt og griner, efter at hun har understreget, at det selvfølgelig er lovligt. Hun finder kanylerne frem og viser stedet på maven, hvor nålen skal stikkes i. 

Sådan ser det ud, når man indtager peptider (Video: Thomas Boel)

“Jeg ved faktisk ikke så meget om det, men Dave Asprey (den kendte amerikanske biohacker) har lavet en video om det på sin hjemmeside, så det siger også noget om, hvor kommercielt det er.”

En spritserviet, et prik og så er det næsten allerede overstået. Det føles koldt, når det bliver trykket ud i kroppen, siger hun. Hvis ikke jeg vidste bedre, havde jeg nok ikke gættet på, at det var livsforlængende peptider, der røg igennem den kanyle.

Professor advarer mod selvmedicinering

Thomas Vorup-Jensen, professor i immunologi på Aarhus Universitets Institut for Biomedicin, er skeptisk når det kommer til selvmedicinering. Han er ikke bekendt med store kliniske forsøg, der understøtter, at man skulle kunne forlænge sit liv ved brug af peptider, og han finder det usandsynligt. Han fremhæver dog, at en sundere livsstil selvfølgelig giver et længere liv:

“Det fleste vesteuropæere har jo en diet, der er nærmest livsfarlig, så hvis du begrænser den, lever sundt og sover godt, så er jeg sådan set ikke i tvivl om, at det giver nogle ekstra år på kontoen.”

Thomas Vorup-Jensen ser det som decideret farligt at selvmedicinere. Han mener det er en uklog vej at gå, da man ikke kan være sikker på produktets renhed, når man bestiller det på Amazon. Han tilføjer, at der jo er en grund til, at man uddanner eksperter.

Nogle steder i biohackermiljøet frygter man, at peptider ikke kommer til at blive testet i nærmeste fremtid, da medicinalfirmaerne ikke kan patentere produktet og dermed ikke høster nogen stor økonomisk gevinst. Thomas Vorup-Jensen anerkender bekymringen:

“Indvendingen, at noget ikke er kommercielt interessant, og at det forhindrer, at det bliver en tilgængelig medicin, den er sådan set reel nok, men grunden til at der er en økonomisk barriere er, at sikkerhedsafprøvningerne er meget kostbare at lave.”

Det uvisse

Jeg spørger June, hvordan hun forholder sig til, at hun er magtesløs. Selvom hun kan styre, hvad hun putter i sin krop, kan jo hun ikke kontrollere, om hun kommer ud for en ulykke.

“Det er angstprovokerende, som det sikkert er for de fleste mennesker, men det er jo bare et vilkår i livet. Jeg interesserer mig også rigtig meget for det spirituelle, og jeg mediterer en del. Kernen i det er jo netop også, at vi skal leve i nuet. Være til stede og ikke tænke for meget på, hvad der sker i morgen.”

Jeg kan ikke sige, om man kan fylde sin krop med noget bestemt og dermed leve længere, for mange af supplementerne er endnu ikke blevet testet på mennesker. Måske er det derfor fint at slutte mit møde med June ved det spirituelle. Ved det at kaste sig ud i noget nyt fordi mennesker, man har tillid til, har sagt, at det holder.

På vej hjem fra June, tager jeg et smut forbi kiosken og henter et par pakker. En badevægt, der måler en lang række sundhedsdata. Og min første biohacking-bibel. Man ved jo aldrig.