Fyret efter sygdomsforløb: Hvem snyder hvem?

Kvinde anklager efter et langt sygedomsforløb sin tidligere arbejdsplads for uretmæssigt at fyre hende og for manglende betaling i opsigelsesperioden. Kollegaerne mistænker, at hele sagen har været planlagt fra start.

Liste over symptomer lavet af kvinde med fibromyalgi. (Tegning: livetmedfibromyalgi.dk)

Af Thomas Boel

“Du er helt smadret, når du kommer hjem fra arbejde, og går bare direkte i seng. Ingen aftensmad. Næste morgen vågner du kl 6, og så bruger du de næste tre timer på at samle dig til at tage på arbejde igen.”

Sådan beskriver A sit liv med sygdommen fibromyalgi. Der er nu pause i Horsens Byret. A har været inde og vidne mod sin tidligere arbejdsplads – vikarbureauet, der fyrede hende i efteråret 2018. Hun sagsøger virksomheden for manglende udbetaling af løn i opsigelsesperioden.

Gigtforeningen anslår, at ca. 100.000 mennesker i Danmark lider af fibromyalgi.

A fik konstateret fibromyalgi tilbage i 2016. Det er en sygdom, der bl.a giver muskelsmerter, træthed og dårlig hukommelse.

I starten af 2018 begyndte sygedagene at rulle ind. A havde dengang morgenvagter, hvor hun både kaldte vikarer ind og tog imod bestillinger, men de hyppige sygemeldinger belastede hele kontoret og gjorde, at virksomheden ikke nåede alle opgaverne.

A foreslog selv at søge sygedagpengelovens §56, som kan give arbejdsgiveren kompensation for sygedage relateret til en kronisk sygdom. Og det fik hun.

Men med tiden blev sygdommen værre, og arbejdsbyrden for kollegaerne større. Efter flere sygemeldinger og forsøgte løsninger foreslog lederen en sidste mulighed: A kunne tage arbejde på et satellitkontor 15 km derfra. Ellers kunne han ikke gøre mere for hende. Da A både nægtede at flytte og at fortsætte den gamle rutine, der havde smadret hende, blev hun fyret. Med en kortere opsigelsesperiode.

Det er en grå dag i Horsens. De tomme blikke og den manglende lidenskab i retsalen afslører, at folk egentlig hellere vil være andre steder. Ingen af parterne arbejder længere i vikarbureauet, og forløbet har været hårdt for alle.

Nu er det blevet tid til dagens sidste vidne. Det er den kollega, som blev hårdest belastet af A’s sygemeldinger. Hun siger, hun har hørt A sige:

“Enten får jeg min vilje, eller også må de fyre mig”.

Alle føler sig uretfærdigt behandlet. Det er de også blevet – på en eller anden måde.

Tidslinje:

  • 2009: A ansættes ved vikarbureauet.
  • 2016: A diagnosticeres med fibromyalgi.
  • 15. marts 2018: Sygesamtale. A foreslår selv at søge en §56
  • 31. marts 2018: §56-bevillingen godkendes.
  • 1. april 2018: Arbejdstiden nedsættes fra 37 til 32 timer.
  • 1. maj 2018: Samtale. A’s samlede antal sygedage får bureauet til at finde en anden til morgenvagterne. A arbejder nu 09-16.
  • 22. maj 2018: Sygdommen tiltager. A anmoder om at blive fritaget for weekendvagter. Det kan hun sammen, så de overvejer i stedet en delvis sygemelding.
  • 5. juni 2018: Samtale. Arbejdstiden sænkes nu til 25 timer/ugen. Arbejdstid fra 11-16.
  • 7. juni 2018: Fuld sygemelding. Grunden: Stress forbundet med at arbejde eftermiddag.
  • 29. juni 2018: Lægeerklæring: Fuldtidssygemelding. Varig funktionsnedsættelse. Foreslår flexjob.
  • 8. august 2018: Jobcenter-samtale: Virksomheden foreslår, at A tager arbejde på et af de tre satellitkontorer. Hun opfordres samtidigt til at sige op. Det vil hun ikke.
  • 7. september 2018: A opsiges pga. sygdom, og fordi hun nægter at arbejde på virksomhedens satellitkontorer.
  • 31. oktober 2018: Opsigelsen træder i kraft. Opsigelsesperiode fra 31.10.18 – 31.03.19.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *