Medievisualiseringsopgaver

Langt ord, hva??

Venngage:

Flourish

Datawrapper

Tableau Public

Infogram

Canva

Kommunalvalg kedeligt? Politikere og eksperter håber på bedre valgdeltagelse 

15 ud af 50 borgere kom aldrig hen til stemmeboksen ved forrige kommunalvalg i 2017. En af landets førende forskere i kommunalvalg, Roger Buch, mener, at kommunalpolitik kan få sit store gennembrud.

Du fik ikke lige sat dig ind i, hvem du skulle stemme på. Og pludselig blev det valgdag. Eller kommunalvalgdag, for folketingsvalget havde du haft helt styr på. Men af en eller anden grund fik du ikke stemt denne dag.

Det samme gjaldt lidt under en tredjedel af befolkningen til kommunalvalget i 2017. Valgforsker fra DMJX Roger Buch er ikke overrasket over resultatet:

”Altså vi har jo sjældent en særlig høj valgdeltagelse til kommunalvalg. Det kan være svært lige at udvælge én grund til det, men en del af forklaringen er, at folk simpelthen ikke lægger mærke til, at kommunalpolitik gør en forskel,” siger han.

”Jeg tror dog særligt i år kan blive året hvor det vender. Mange borgere har i højere grad orienteret sig mod deres egen kommune under corona, da vi har kunnet se forskellige håndteringer af pandemien rundt omkring i landet,” siger valgforsker Roger Buch.

Selvom borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, har haft succes med sin politik de sidste 10 år, bakker han alligevel op om at få flere vælgere til stemmeurnerne, selvom de ikke måtte gå til ham selv:

”Det er vigtigt for vores demokrati, at vi får alle dem, der kan, op og sætte kryds til kommunalvalget den 16. november. De behøver ikke at stemme på Socialdemokratiet, men alle folk i kommunen skal gerne være afspejlet i byrådet. Så bliver det sjovest for alle,” siger borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard.

En ny rundspørge fra Epinion viser, at 80 procent af borgerne i Aarhus allerede er klar over, hvordan de vil stemme til kommunalvalget d. 16. november. Det er ca. 10 procent højere end stemmeangivelsen ved sidste valg og hele 32 procent højere end resultatet fra samme rundspørge forud for sidste kommunalvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *