Den primære del af verdens bitcoin-mining kommer fra såkaldte “farms”. Det er tusindvis af computere, der sammen udelukkende miner efter kryptovaluta, ofte eget af et slags selskab. En sådan bitcoin-farm kan være Enigma i Island, hvor firmaet Genesis bruger kulden i landet til køle de mange computere ned.

Kina har i flere omgange strammet reguleringen af kryptovaluta i landet. I 2019 stod Kina for næsten 75 procent af alt bitcoin-mining i verden. I 2021 var det tal 46 procent. I september 2021 kom det frem, at centralbanken i Kina fremover vil forbyde alt køb, salg og investering i kryptovaluta.

Den største hæmsko ved bitcoin-mining er elregningen. Det anslås, at der i 2019 blev brugt mere strøm på bitcoin-mining isoleret, end hele Østrigs samlede elforbrug. Derfor placerer forskellige aktørerer også farms i lande, der har lave elpriser, som f.eks. Kazakhstan.

Prisen på en enkelt bitcoin har udviklet sig meget voldsomt, siden de første spæde skridt blev taget for over ti år siden. Men selvom værdien på en bitcoin er mange tusind gange større med tiden, har kursen ikke kun udviklet sig i en retning. I 2018 faldt kursen meget drastisk, og flere spekulerede i, om det var slut med bitcoins, som dog gjorde et stærkt comeback.

Den meget ustabile kurs er et af de kritikpunkter, som eksperter har fremført mod kryptovalutaen i sammenligning med almindelige bankregulerede valutaer.

Bitcoin var den første kryptovaluta i verden, men siden er der kommet mange til. Blandt de mest anerkendte finder man Etherum, Litecoin og den såkaldte dogecoin, som er opkaldt efter en internetjoke baseret på en hund. Alle kan konstruerere en kryptovaluta, hvis man har de tekniske færdigheder til at kode den.

El Salvadors præsident, Nayib Bukele, indførte i september 2021 bitcoins som officiel valuta, ligesom de investerede stort i den digitale valuta. I samme måned forbød centralbanken i Kina al handel, mining og investering i kryptovaluta. Forbuddet begrundes med, at den krypterede møntfod ødelægger den økonomiske orden, ligesom det enorme strømforbrug er dårligt for klimaet. 

Langt ord, hva??

Venngage:

Flourish

Datawrapper

Tableau Public

Infogram

Canva

Kommunalvalg kedeligt? Politikere og eksperter håber på bedre valgdeltagelse 

15 ud af 50 borgere kom aldrig hen til stemmeboksen ved forrige kommunalvalg i 2017. En af landets førende forskere i kommunalvalg, Roger Buch, mener, at kommunalpolitik kan få sit store gennembrud.

Du fik ikke lige sat dig ind i, hvem du skulle stemme på. Og pludselig blev det valgdag. Eller kommunalvalgdag, for folketingsvalget havde du haft helt styr på. Men af en eller anden grund fik du ikke stemt denne dag.

Det samme gjaldt lidt under en tredjedel af befolkningen til kommunalvalget i 2017. Valgforsker fra DMJX Roger Buch er ikke overrasket over resultatet:

”Altså vi har jo sjældent en særlig høj valgdeltagelse til kommunalvalg. Det kan være svært lige at udvælge én grund til det, men en del af forklaringen er, at folk simpelthen ikke lægger mærke til, at kommunalpolitik gør en forskel,” siger han.

”Jeg tror dog særligt i år kan blive året hvor det vender. Mange borgere har i højere grad orienteret sig mod deres egen kommune under corona, da vi har kunnet se forskellige håndteringer af pandemien rundt omkring i landet,” siger valgforsker Roger Buch.

Selvom borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, har haft succes med sin politik de sidste 10 år, bakker han alligevel op om at få flere vælgere til stemmeurnerne, selvom de ikke måtte gå til ham selv:

”Det er vigtigt for vores demokrati, at vi får alle dem, der kan, op og sætte kryds til kommunalvalget den 16. november. De behøver ikke at stemme på Socialdemokratiet, men alle folk i kommunen skal gerne være afspejlet i byrådet. Så bliver det sjovest for alle,” siger borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard.

En ny rundspørge fra Epinion viser, at 80 procent af borgerne i Aarhus allerede er klar over, hvordan de vil stemme til kommunalvalget d. 16. november. Det er ca. 10 procent højere end stemmeangivelsen ved sidste valg og hele 32 procent højere end resultatet fra samme rundspørge forud for sidste kommunalvalg.

På sin Facebook-side lover Anne Hjortshøj (A) gratis transport til de unge i landdistrikterne. Det er der dog ikke officielle beregninger, der understøtter, at hun kan.

Af Thomas Boel

Det var på et meget spinkelt grundlag, at Anne Hjortshøj (A) d. 26. oktober lovede gratis transport til alle unge i landdistrikterne. Det skete i en video på hendes officielle Facebook-side.

Udtalelsen kom på baggrund af, at Randers Byråd i den seneste budgetaftale afsatte 800.000 kr. over to år til forbedring af transporten til og fra landsbyerne med særligt fokus på unge.

I et interview uddyber Anne Hjortshøj (A), at Randers Kommune kommer til at tilbyde gratis Flextaxa til alle 15-25-årige, der bor uden for Randers by. Tilbuddet gælder i tidsrummet mellem kl. 15:00 og 24:00.

Forvaltningen er kun lige gået i gang

Man kan dog ikke sige noget sikkert om, hvordan projektet udfolder sig endnu, siger leder for Veje og Trafik, Grethe Helledie.

”Vi ved ikke, om gratis trafik bliver en del af løsningen. Jeg vil ikke udelukke det, og jeg vil heller ikke love noget. Vi forholder os kun til budgetaftalen.” Siger hun.

Nana Andersen, der er teknisk assistent i afdelingen fortæller, hvor langt de er i processen.

”Vi er i gang med at kortlægge mulighederne. Det sker, ved at vi laver et katalog med forskellige løsninger, som vi så giver til byrådet.”

Veje og Trafik regner med at have et færdigt idékatalog i foråret 2021.

Spinkelt løfte, men et klart symbol

Det var Anne Hjortshøj (A), der satte transporten på dagsordenen. 

”Det handler om, at vi vil ligestille de unge mennesker, der er i landdistrikterne med de unge, der er i Randers by.” Siger hun.

Det er dog endnu usikkert, hvor meget initiativet reelt kommer til at ligestille de unge fra landsbyerne med byboerne.

Anne Hjortshøj erkender, at pengene ikke vil række særlig langt, hvis alle unge uden for Randers by begynder at benytte tilbuddet.

Eftersom hverken Midttrafik eller forvaltningen har udregnet løsninger endnu, er det svært at spå om, hvad en eventuel aftale vil ende ud i.

Adspurgt, hvad hun ville sige, hvis der var nogle, der beskyldte forslaget for at være symbolpolitik, udtaler Anne Hjortshøj:

“Jeg synes ikke, der er noget galt med symbolpolitik. Det handler om, at vi symboliserer, at unge mennesker, der bor i landdistrikterne, har det samme udgangspunkt som de unge, der bor inde i Randers by. Det symbol synes jeg faktisk ikke, der er noget galt med.”